Vores mission er at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at holde styr på deres regnskab og løn, så de får mere tid og bedre mulighed for at koncentrere sig om forretningen og bruge tiden på det, de brænder for. Målet er også at yde en professionel og effektiv rådgivning.
Bogholdergruppen blev etableret af Peter Skjerning i 2014, da han erfarede, at mange virksomheder ikke selv har lyst til eller magter opgaverne. Det fik iværksætterlysten til at spire - og med mange års erfaring indenfor regnskab, løn og projektledelse i bagagen, var der ikke langt fra tanke til handling.
Peter har siden 2019 været bestyrelsesformand for brancheorganisationen inden for regnskab og økonomi, Cereda. Her er han engageret i en række spændende transformationsprojekter. Det er også et hverv, der kræver, at han hele tiden har fingeren på pulsen og er up-to-date med, hvad der sker indenfor branchen.
Professionel ansvarsforsikring
Vi har en professionel ansvarsforsikring igennem Cereda, som vi er medlem af. Det skaber tryghed for både os og vores kunder.